Dyreholdsopgave Emma (09/04)
Nu ser natur - udeliv væggen på stuen sådan ud, der kommer mere og mere fylde på og det giver virkelig meget snak og kig mellem børnene og forældrene.
I dag startede jeg dagen ud med en gruppe på 4 børn, som mens de har stået på stuen har spurgt hyppigt ind til de her melorme og deres udvikling.
I dag fik vi snakket meget omkring deres livcyklus - fra at være en melorm til at puppe sig og til sidst blive til en bille.
Først fik vi kigget ned i æsken til dem, hvordan har de det? er der sket noget nyt siden sidst vi kiggede?
Vi havde fundet to skåle frem i dag, en til at sortere de melorme der var døde over i og en skål til at tage de melorme der var blevet til biller i.
Så fik vi snakket om melormene, hvor først havde en af pigerne en melorm i hånden som ikke har udviklet sig endnu. Hun synes godt nok den kilede meget i ens håndflade. Vi fik også snakket om hvor hurtig den kan bevæge sig rundt i hendes hånd, hvor mange ben det ligner den har og hvilke farver den har.
Herefter havde en anden af pigerne to puppet melorme i hånden. Her fik vi snakket om hvordan den ser anderledes ud fra den melorm vi havde en snak om lige før og hvad der sker med melormene når den har forpuppet sig.
Bagefter fik vi alle billerne op i en skål og snakket om hvordan de ser ud nu og hvor forskellige de er fra deres 3 livs faser.
Vi endte med at en af pigerne sagde om vi ikke skulle gå udenfor og sætte dem ''fri'' i det grønne område og lave et bo for dem dernede.
Kommentarer
Send en kommentar